Estimeret læsning: 5 minutter. Besidder lovgivningen retfærdighed? Denne tekst udgør en central brik i Danmarks intellektuelle historie og bliver nu genudgivet. Det er usikkert, om uoverensstemmelsen mellem de to parter var så markant som antaget. Fakta er dog, at Ross, der virkede som professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, var en markant skikkelse.
Hans Reitzels Forlag har nu sendt en ny udgave af hans værk Om ret og retfærdighed fra midten af forrige århundrede på gaden, en bog forfatteren selv betegnede som en faglig lærebog. I en nutidig kontekst ville værket dog næppe fungere som lærebog grundet dets struktur, sproglige stil og metodiske vinkel. Den fremstår for stridbar, subjektiv og måske i overkanten teoretisk funderet.
Ikke desto mindre hersker der ingen tvivl om, at bogen i sin samtid og de efterfølgende årtier rangerede blandt de mest betydningsfulde retsfilosofiske bidrag globalt. Ross blev jævnfør sin status ofte sidestillet med koryfæer som Hans Kelsen og Herbert L. Hart og anerkendes fortsat i internationale kredse. Da den engelsksprogede version for nylig blev genudgivet, og nye projekter er undervejs, virker det besynderligt, at vi herhjemme først nu ser en ny dansk version af dette skelsættende arbejde, især når man tager i betragtning, hvor meget vi normalt ophøjer vores globale videnskabelige ikoner.
Ifølge redaktøren Jakob v. H. Holtermann blev tidligere planer skrinlagt, fordi man i fagkredse vurderede, at Ross havde mistet sin aktualitet. Det er i den forbindelse betegnende, at eksempelvis Ditlev Tamm i sit værk om retshistorie blot refererer til Ross en enkelt gang som inspirationskilde for en anden person, selvom han samtidig betegner ham som sin tids mest fremtrædende retsfilosof.
Manglende aktualitet, men stor interesse. Holtermanns forord overvejer forskellige forklaringer på den sene genudgivelse. En væsentlig årsag er formentlig, at de filosofiske retninger, Ross repræsenterede - herunder især positivismen og retsrealismen - tabte terræn, hvilket gjorde bogen overflødig i forhold til det pædagogiske sigte, den oprindeligt havde. Dog må man skelne mellem praktisk anvendelighed i en moderne effektivitetskultur og så den værdi, værket besidder i et større videnskabs- og kulturhistorisk perspektiv.
Selvom bogen næppe kan bruges som lærebog i dag, står den som en magtfuld røst i den retsfilosofiske tradition. Ross definerer sin egen overbevisning med stor gennemslagskraft i opposition til andre tænkere og blotlægger dygtigt de bagvedliggende præmisser for sin egen retsteori. Selvom nye strømninger fra USA i dag præger debatten og visse steder trækker på Ross' tanker, er det primært som et fascinerende tidsbillede og et historisk dokument, at værket for alvor brillerer.
Et portræt af en æra. Hvilken tidsånd afspejler Ross' værk? Det er i høj grad præget af en positivistisk videnskabstilgang, der kasserer alt, hvad der lugter af spekulation, metafysik eller normative værdier. Bogen præsenterer et passioneret og kompromisløst forsvar for en rendyrket retsvidenskab, hvor rettens kerne begrænses til domstolenes faktiske praksis.
Videnskabens mål er her at prædikere dommeres afgørelser; retten er identisk med domsafsigelsen. Denne form for retsrealisme spejler tendenser fra samtiden, som man også ser hos Karl Popper, hvis tanker bruges til at afvise uvidenskabelige filosofier. Ambitionen om at skabe en objektiv og upolitisk definition af juraen udsprang tydeligvis af de friske erfaringer fra verdenskrigen og den begyndende kolde krig.
De konstante referencer til totalitære regimer som nazismen og kommunismen bidrager til værkets ekstreme fokus på videnskabeliggørelse, hvilket kan virke overdrevet eller ligefrem særpræget for en moderne læser, der søger en aktuel retsfilosofi. Risikoen ved at være tæt knyttet til sin egen epoke er, at samfundet udvikler sig. Selvom værkets gennemslagskraft dalede med årene, er de grundlæggende overvejelser om ret og retfærdighed stadig relevante.
Ross' betydning ligger ikke nødvendigvis i hans konklusioners korrekthed, men i hans evne til at præsentere skarpe argumenter, der tvinger læseren til at tage stilling. Mens den indledende del af bogen fokuserer på at afgrænse retsvidenskabens fundament, består den efterfølgende del af et kritisk opgør med alternative teorier såsom naturret og utilitarisme samt det, han i tråd med Popper betegner som historicisme.
Ved den oprindelige udgivelse var Om ret og retfærdighed målrettet fagfolk og studerende inden for jura. Nu om stunder appellerer bogens første del mest til historikere med fokus på videnskab og jura, mens de filosofiske analyser i anden del vil vække både interesse og modstand hos idéhistorikere. De mere generelle debatter i slutningen af værket er dog relevante for enhver, der ønsker at forstå samspillet mellem politik og jura eller søger en definition af retfærdighedsbegrebet.
Ved at adskille jura og moral så skarpt som han gør, rejser Ross spørgsmål, der aldrig mister deres aktualitet. Gennem hans tekster bliver det tydeligt, hvordan både hans og vores egne opfattelser af grundlæggende juridiske værdier er præget af den tid, vi lever i. Om ret og retfærdighed af Alf Ross. Udgivet af Hans Reitzels Forlag. Opnå fuld læseadgang via et digitalt medlemskab.
Test tjenesten uden beregning i en måned.