Anerkendende pædagogik i praksis

Erkendelse har udviklet sig til et populært begreb og anvendes følgelig i dag i et utal af kontekster. En betydelig del af disse anvendelser relaterer sig dog ikke til værdsættelse i en systemisk eller narrativ betydning. Inden for den systemiske ramme opstod der en strømning, der tog udgangspunkt i socialkonstruktionistiske ideer, og denne strømning blev kendt som Appreciative Inquiry, eller på dansk 'værdsættende' eller 'anerkendende dialoger'.

De grundlæggende principper herfra har spredt sig vidt og bredt, hvilket har ført til udbredelsen af begreber som for eksempel: kommunikation baseret på anerkendelse, ledelsesstilarter med værdsættelse og pædagogiske tilgange, der bygger på respekt. Dette indebærer, at når man møder et medmenneske med sand anerkendelse, er det at imødekomme vedkommendes hensigter og tiltag.

Det handler om at opfatte - og desuden at demonstrere, at man opfatter - hvad den anden stræber efter og forsøger at udrette, samt hvad vedkommende repræsenterer og anser for betydningsfuldt. Hvad anerkendelse derimod ikke omfatter. I modsætning hertil er anerkendelse ikke at forveksle med lovprisning eller nogen form for vurdering af et medmenneskes udførelser.

En favorabel bedømmelse udgør ligeledes en bedømmelse.

Værdsættelse er følgelig ej heller blot positivitet. Det handler ikke altid udelukkende om at fokusere på det positive. Et sandt anerkendende møde indebærer derimod, at selv det vanskelige bliver set og bemærket, dog med en fundamental agtelse for den anden person. I visse situationer vil ignorering af menneskers udfordringer nemlig ikke være at tage dem seriøst.

Du kan eventuelt konsultere mine artikler, såfremt du ønsker dyberegående overvejelser. Har du interesse i at opkvalificere dig selv eller dine ansatte inden for disse principper og metoder?