Barn feber og hurtig vejrtrækning

Pseudocroup: Ved milde symptomer rækker det jævnligt at løfte den lille ud af sengen og placere barnet siddende hos sig. Det er væsentligt, at forældrene forsøger at skabe ro omkring både sig selv og barnet. Kølig luft har en gavnlig effekt; man kan derfor med fordel gå udenfor eller placere sig ved et vindue på klem. Kølige dampe fra en fryser eller et køleskab kan ligeledes have en positiv indvirkning.

Ligeledes ser varme dampe, eksempelvis fra et fyldt badekar, ud til at afhjælpe generne. Astmatiske tilstande: Typisk vil barnet allerede have fået stillet diagnosen.

I sådanne tilfælde skal man efterleve den anviste plan med præparater, der udvider luftvejene. Objekter i luftvejene: Dette scenarie forudsætter ofte akut indgriben. Orientér dig i vejledninger om førstehjælp. Henvendelse til praktiserende læge: Opstår der uventet åndenød uden en åbenlys grund hos barnet, er det nødvendigt at søge lægehjælp omgående. Hvis barnets vejrtrækning gradvist bliver tungere, og barnet virker afkræftet eller utilpas, skal en lægelig vurdering foretages.

Når den sædvanlige medicinering ikke virker på et barn med konstateret astma eller pseudocroup, er det tid til at konsultere lægen. Akut lægehjælp: Såfremt barnet har fået noget galt i halsen, skal der reageres øjeblikkeligt med professionel hjælp. Ved pludselige vejrtrækningsvanskeligheder af ukendt oprindelse, hvor barnet virker stakåndet selv under hvile, er en hurtig lægekonsultation påkrævet.

Hvordan forløber lægebesøget? Lægen vil undersøge følgende: Opstod åndedrætsbesværet momentant eller over en længere periode? I tilfælde af pludselig åndenød: Er der risiko for, at en genstand blokerer luftvejene? Hvordan var almentilstanden forud for de akutte symptomer? Oplever barnet forkølelsessymptomer eller har det forhøjet temperatur?

Fremstår barnet påvirket og uden overskud? Er barnet i stand til at deltage i leg eller koncentrere sig om aktiviteter? Lider barnet af hoste, og er der i så fald tale om tør hoste eller hoste ledsaget af slim? Ved gentagne åndedrætsbesvær: Hvilke faktorer fremkalder symptomerne? Opstår besværet med at trække vejret i forbindelse med fysisk aktivitet?

Ved vedvarende luftvejsproblemer: Hvilket belastningsniveau fører til besværet åndedræt? Selve undersøgelsen: Lægen vurderer barnets almene tilstand, måler respirationsfrekvensen og tjekker for eventuelle hudforandringer. Typisk vil lægen foretage en inspektion af svælget, stetoskopere lungerne og undersøge øregangene. Supplerende tests: Ved størstedelen af de akutte tilfælde af åndedrætsbesvær kræves der ingen yderligere udredning.

Sker der en indlæggelse, vil man ofte rekvirere en røntgenundersøgelse af brystkassen for at udelukke lungebetændelse eller påvise skjulte objekter. Hvis barnet har haft feber over længere tid og oplever forværret åndenød, vil der blive foretaget basale blodanalyser. Ved formodning om astma kan det blive aktuelt at teste lungekapaciteten via en såkaldt spirometri.

Viderehenvisning til eksperter eller hospital: Alvorlige åndedrætsproblemer kan i visse situationer nødvendiggøre en hospitalsindlæggelse. Prognose og fremtidsperspektiv: Udviklingen styres fuldstændigt af den bagvedliggende årsag til de respiratoriske udfordringer. Hvis en genstand sidder fast i lungerne, skal denne fjernes gennem en bronkoskopi under fuld anæstesi.

Er årsagen en bakteriel lungebetændelse, vil behandlingen bestå af antibiotika. Oplever barnet recidiverende vejrtrækningsbesvær, bør der henvises til en pædiater eller en specialist i lungesygdomme. Astmapatienter i barnealderen har brug for løbende medicinering samt regelmæssig kontrol.